6 om dagen

Lunges på lokum og håndstand ved håndvasken

IMG_1933Kender du det der med at ikke helt få trænet de ting du havde tænkt dig? Især de små ting som elastik og vippebræt?  Der er en nem og enkel måde at få det integreret i din hverdag uden at skulle af og på med træningstøjet og derfor helst uden at svede. Når dagen er omme står du alligevel med et program der er tæt nok på en halv times høj puls som sundhedsstyrelsen anbefaler.  Her er et par regler som hjælper mig de dage jeg ikke kommer afsted:

– Lunges på lokum! Du bestemmer selv hvor mange, men der er ingen der kigger når du først har låst døren og du bestemmer selv om du gør det før eller efter det du egentlig skulle derude.

– Vippebræt når jeg børster tænder! Det tar 2-3 min at børste mine tænder og det er fint at stå et par minutter om dagen for at styrke ankler og knæ. Jeg plejede at gøre det når jeg vaskede op, men har fået opvaskemaskine 🙂

– Når vandet koger… jeg drikker 2-4 kopper the om dagen og måske 2 kopper kaffe. Jeg vælger tit at stå på hænder indtil vandet koger, men min kæreste laver tit armbøjninger indtil kaffen er løbet igennem. Det bliver til en del når man tæller sammen…

– Squat dit tøj på. Hvis du har tid er det ret sjovt at være i squat mens du tager dit tøj på og god udfordring når du ska ha bukser på… Ellers ka du gøre det når du ska binde dine sko af og på.

– Elastik og læsning. Er du alligevel på sofaen kan du sagtens slappe af med en håndledstræner eller elastik i hånden. Det er bitte små muskler du træner, du kan måske ikke engang mærke at du træner dem, men de er essentielle til at støtte op om ledene og måske det der gør at du holder 10 år længere på løbesti’en.

Husk at lidt, altid er bedre end intet!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 om dagen