21 dags yoga marathon

Hvad lærte jeg af at svede, smyge og smide min måtte ud hver eneste dag i 21 dage?

Det var ret simpelt, 21 dage med min. 1 1/2 times yoga hver dag samtidig med at fokus skulle være på at rense ud, både i hvad jeg spiste (sukker-fri, vegetarisk blev det til) men også i hvor og hvem jeg omgik samt hvad jeg købte af ting. En så-kaldt sadhana.
Hvad lærte jeg så af det?

Ja, jeg ville jo ønske at der kom en utrolig revolution i min lille hjerne og krop der ændrede hele min tankegang omkring mad og bevægelse. Sagen er bare den at det eneste jeg lærte var at det er utrolig hårdt! Både fysisk, men det der overraskede mig mest var hvor meget selvdisciplin der skulle til! At drikke citron/ingefærs the om morgenen før kaffen, ikke noget sukker midt på eftermiddagen og ikke nogle impulsive køb af unødvendige ting. Det var også ekstremt hårdt at holde fokus, samt komme i gang igen efter den ene dag hvor jeg glippede det hele.

Men her en uge efter er der alligevel sket lidt. Sukkerskålen er forblevet gemt langt væk (det kan åbentbart sagtens lade sig gøre) og jeg syntes jeg hurtigere kommer på måtten når nu jeg ikke SKAL. Der er ovenikøbet kommet en styrke og fleksibilitet i mit sind som overraskede mig lidt. Tænk at jeg som aldrig har gennemført nogen form for kur og nærmest har haft svært ved at tænke en konsekvent tanke til ende kunne fuldføre det her.

Jeg stoler mere på mig selv. Tror lidt mere på mig selv, selvom det er små skridt. Jeg følte at ting var ved at skide førhen. Jeg trøstespiste og lagde mig for tit på sofaen. Sadhana er det modsatte, og jeg ku da heller ikke tænke mig at fortsætte på den her måde, men det gør at de vaner jeg nu vender tilbage til nu er normaliseret. En form for middelvej, så at sige. Så jeg har vel lært at det kræver en ekstrem for at udrydde en anden.